Home Om mig

Om mig

Mit navn er Simone Tajmer, og jeg er kvinde på 25 år med fart på. Jeg kommer oprindeligt fra Fyn, men bor nu på Havneholmen i København og har gjort det i mere end 7 år. Kort fortalt er jeg en selvstændig duracell kanin med super højt ambitionsniveau. Til daglig er jeg ejer og daglig leder af PR bureauet CPH FASHION LAB PR, sammen med min partner Liv, og ved siden af har jeg en kæmpe passion for mode, sundhed, rejser og selvudvikling.
Jeg er nok lidt af en ustoppelig iværksætter med gode eksekveringsevner. Jeg siger aldrig A uden at sige B, og jeg når altid mine opstillede mål. I skolen var jeg hende den meget stille kreative stræber, der udelukkende gik efter topkaraktererne.

Som ung selvstændig erhvervsdrivende på nu 7. år, beretter jeg om mine op og nedture, det at springe ud i noget nyt, hvordan jeg tackler min hverdag og hvordan jeg sætter mål og altid når dem. Jeg er altid i godt humør, og jeg elsker at arbejde med positivt mindset, og smitte andre med min glæde og passion.
– Alt sammen får du her på min blog, serveret med en god portion humor og selvironi! 😉 I mine yngre år arbejdede jeg som prof. model, og den tid har sat sine spor på både godt og ondt, men den har været med til at forme mig til den stærke pige som jeg er i dag. Jeg ELSKER at tage hånd om mig selv, og spørger du mine veninder vil de betegne mig som en grøn yoga øko-maniac, som dog har en lidt for stor forkærlighed for chokolade og lakrids.

Velkommen til 🙂